Highlights & Manuel Antonio - kør selv eller med bus![]()
![]() ![]()
Rejsetype Individuel kør selv ferie eller rundrejse med Interbus. Steder San José (2 nætter), Tortuguero Nationalpark (2 nætter), Turrialba (2 nætter), Alajuela/Poás (1 nat), La Fortuna (2 nætter), Monteverde (2 nætter), Manuel Antonio (4 nætter). Dag 1: København-Costa Rica Afrejse fra København med flyskift og ankomst i San Jose. Efter ankomst afhentes I i lufthavnen og køres til jeres hotel. Overnatning i San José på Barcelo Palma Real Hotel. Dag 2: San José-Tortuguero Nationalpark I afhentes tidligt om morgenen på hotellet, og efter en smuk køretur gennem idylliske landskaber omkring Braulio Carrillo Nationalpark, gør vi stop for morgenmad. Vi kører videre gennem kilometerlange landskaber af bananplantager til Caño Blanco, hvorfra I skal med båden allerede kl. 10.30 til jeres hyggelige lodge i Tortuguero Nationalpark. Den 1 ½ time lange sejltur til Mawamba Lodge går gennem floder og smalle kanaler omkranset af regnskoven, buske og træer, og undervejs håber vi at få de første glimt af det utrolige dyreliv i parken. Efter ankomsten serveres der frokost og resten af eftermiddagen kan bruges ved poolen, stranden, vandretur i området eller med et besøg i Caribbean Conservation Center. Efter middagen () kan I tage en aftentur langs stranden og håbe at møde de gigantiske læderskildpadder lægge deres æg i sandet for derefter at forsvinde tilbage i bølgerne – en helt fantastisk oplevelse som bedst ses mellem juli og september Overnatning i Tortuguero Nationalpark på Mawamba Lodge (M, F, A) Dag 3: Tortuguero Nationalpark Allerede før morgenmaden skal I på dagens første tur, en sejltur gennem nationalparkens floder og kanaler. Den kyndige guide, der følger med, er rigtig god til at ”opsnuse” hvor dyrene befinder sig, og der er gode chancer for at se utroligt mange forskellige fuglearter som f.eks. kulørte papegøjer, kolibrier og tukaner mellem slyngplanter, træer og buske. Vi håber også at kunne møde brøleaber, oddere, dovendyr eller kajmanere (alligatorer). Retur på lodget serveres morgenmad, og herefter skal I på vandretur i den fantastiske regnskov sammen med guiden, der har en stor viden om flora og fauna. Overnatning i Tortuguero på Mawamba Lodge(M, F, A) Dag 4: Tortuguero Nationalpark-Turrialba Efter morgenmaden sejles I retur til kajen i Caño Blanco, hvor jeres udlejningsbil holder klar, og I begiver jer nu sydpå til Turrialba, der er beliggende ca. 70 km øst for San José i et meget smukt område mellem kaffe- og sukkerrørs plantager. Overnatning i Turrialba på Casa Turire Hotel (M) Dag 5: Turrialba Dagen er fri til at opleve byen og området. I nærheden ligger Turrialba vulkanen, hvortil I kan tage på gode vandre- eller rideture ad de mange stier, eller I kan tage på white water rafting i verdensklasse på Pacuare floden i fantastiske omgivelser. I byen bydes der bl.a. på et fantastisk show med nogle af Costa Ricas giftigste slanger, men den er også et godt udgangspunkt for besøg til ruinerne i Guayabo, der er landets største og vigtigste arkæologiske område, som kan dateres helt tilbage til 1.000 f. Kr. Ruinerne ligger ca. 18 km fra Turrialba. Overnatning i Turrialba på Casa Turire Hotel (M) Dag 6: Turrialba-San José-Alajuela Da I blot må medbringe 12 kg bagage på turen til Tortuguero Nationalpark, skal I i dag køre omkring hotellet i San José og afhente jeres resterende bagage, inden I fortsætter til Alajuela. Turen går gennem banan-, kaffe- og jordbærplantager og til den mest imponerende vulkan i Costa Rica, Poás vulkanen. Vulkanen er let tilgængelig, da man kan køre helt op og kun behøver at vandre de sidste 200 meter op til krateret, der er et af verdens største og har en diameter på 1,3 km, er 300 m dybt, og i dette er der opstået en sø med smukt turkisfarvet vand. Ca. 20 min. gang fra krateret kan I besøge en lille vulkansk lagune, hvor I kan nyde den smukke udsigt. I området kan I også besøge Sarchí, en lille kulørt by, der især er kendt for sine originale og kreativt lavede træarbejder (f.eks. oksekærrer), eller I kan besøge La Paz Waterfall Gardens, og opleve dens mange smukke sommerfugle og planter samt hele 4 vandfald. Overnatning i Alajuela på Buena Vista Hotel (M) Dag 7: Alajuela-La Fortuna (Arenal) Tidligt af sted gennem sceneriske landskaber til den hyggelige by La Fortuna, der især er kendt for den stadigt aktive og konisk formede vulkan, Arenal, der er en af landets største attraktioner. Den ca. 1.630 m høje vulkans seneste udbrud var helt tilbage i 1968, hvor lavaen ødelagde 3 landsbyer og en masse kvæg. Det interessante er nu, at man stadig kan se røgskyer af aske og lava ”fosse ud” af vulkanen og løbe ned langs den ene side. Især om aftenen er det er flot syn. Overnatning i La Fortuna på Lomas del Volcán Hotel (M) Dag 8: La Fortuna (Arenal) I dag er der rig lejlighed til at udforske området. Udover den mægtige vulkan kan I tage på vandreture i den smukke regnskov og nationalpark, tage på cykelture på mountainbike, ATV ture, heste ridning, besøge de fantastiske kalkstenshuler i Venado, opleve varme kilder, vandfaldet i Catarata, kano og kajak ture, rapelling, bungy jump og canopy ture samt river rafting. I kan også nyde en dejlig middag på en af byens hyggelige restauranter eller barer. Kort sagt her er aktiviteter for alle uanset alder. Overnatning i La Fortuna på Lomas del Volcán Hotel (M) Dag 9: La Fortuna-Monteverde Tidligt op og af sted til den gamle kvækerby, Monteverde, der minder lidt om en schweizisk alpeby men er kendt for sin 10.500 ha store tågeregnskov, der rummer et fantastisk dyre- og planteliv. For fugleobservation er det også helt unikt, da der her findes over 400 forskellige arter. Vejen dertil er meget ujævn og stenet, så I bliver glade for jeres 4WD, men det overskygges langt af de flotte bjerglandskaber I passerer undervejs – og er et absolut must for alle Costa Rica rejsende. Overnatning i Monteverde på Cloud Forest Lodge (M) Dag 10: Monteverde Hele dagen er ledig til at I virkelig kan udforske området og tage på nogle af de mange spændende ture som f.eks. alskens vandreture i den ha store tågeregnskov, canopy ture, hesteridning, besøg i sommerfuglefarm, rapelling ved et vandfald eller skywalking over 8 forskellige broer. I kan også besøge nabobyen Sta. Elena, hvor der ligger nogle restauranter, barer og forretninger, og der er også mulighed for at besøge et slangemuseum, en sommerfuglefarm, en kaffeplantage og en ostefabrik. Mulighederne er mange, også for nogle fantastiske naturoplevelser. Overnatning i Monteverde på Cloud Forest Lodge (M) Dag 11: Monteverde-Manuel Antonio Nu bliver det tid til afslapning. I kører sydpå mod Stillehavskysten til det lille strandområde, Manuel Antonio, hvor I skal tilbringe de næste 4 nætter med afslapning eller ture i området. Byen er især berømt for sin nationalpark af samme navn, der huser flotte strande, en kæmpe regnskov og mange forskellige dyre- og plantearter Overnatning i Manuel Antonio på Karahé Hotel (M) Dag 12-14: Manuel Antonio De næste dage kan I nyde driverlivet ved stranden eller poolen, men skulle tiden blive for lang, er der mange muligheder for interessante udflugter og ture i området. I kan fiske, tage på vandretur i nationalparken, hvor der er rig lejlighed til at møde alt lige fra dovendyr, vaskebjørne og varaner til hvidhovede kapucineraber, flagermus, sommerfugle og frøer. Lige udenfor parken ligger den 3 km lange strand, hvor både lokale costaricanere og turister nyder strandlivet. Byen er meget lille, har nogle få restauranter, hoteller og souvenirboder, og det er så absolut nationalparken og stranden der tiltrækker turisterne. Udover den fantastiske nationalpark kan man tage på bådture, kigge efter delfiner, riverrafte, ride, tage på kanoture, dybhavs fiskeri eller besøge palmeolie plantagerne, der ligger mellem Jacó og Quepos. I kan også besøge Quepos, der tidligere var en lille fiskerby, og som nu er vokset til en populær turistby med restauranter, barer, diskotek, forretninger og supermarked. Overnatning i Manuel Antonio på Karahé Hotel (M) Dag 15: Manuel Antonio-San José Så går turen tilbage til San José for en sidste overnatning efter en uforglemmelig rundrejse i Costa Rica. Turen tager mellem 3½ og 4 timer. Bilen afleveres på hotellet, og I kan nyde den sidste aften i den pulserende hovedstad. Overnatning i San José på Barcelo Palma Real Hotel (M) Dag 16: Hjemrejse I afhentes på hotellet og køres i lufthavnen for hjemrejse til Danmark. (M) Dag 17: Ankomst i Danmark Bemærk: På denne tur er bedste rejseperiode fra 01.november til 31. maj, da det sæsonmæssigt er den bedste periode for badeferie på vestkysten. I andre perioder kan I afslutte i Puerto Viejo de Talamanca på østkysten. Bemærk hvis I vælger rejsen med Interbus: Har I ikke mod på selv at køre rundt i Costa Rica, er der også mulighed for at bestille vores kør-selv ferier som rundrejse med bus. Interbus er et stort netværk af busser, som udelukkende kører med turister, og I skal være min. 2 personer. I afhentes således på de forskellige hoteller (som oftest om morgenen) og køres direkte videre til det næste hotel. I kan på denne måde nyde landskaberne i ro og mag fra bussen. Bemærk at hver person må medbringe max. 1 stk. kuffert samt 1 stk. håndbagage. For yderligere bagage vil der blive opkrævet 10 USD pr. stk. Se priserne nedenfor.
Bemærk at ovenstående priser er fra-priser baseret på billigste priskombination i de nævnte rejseperioder. Der tages derfor forbehold for udsolgte flyafgange og hoteller.
Prisen inkluderer TUR CR2A Kør selv * Flybillet København - San Jose t/r * Alle skatter og afgifter * transfer fra San José lufthavn til Barcelo Palma Real Hotel * 2 nætter på Barcelo Palma Real Hotel inkl. morgenmad * Tur til Tortuguero Nationalpark med guide 3 dage/2 nætter inkl. fuld pension * Billeje 11 døgn fra Caño Blanco til San José grp. L (fra dag 4 til 15) * 2 nætter på Casa Turire Hotel inkl. morgenmad * 1 nat på Buena Vista Hotel inkl. morgenmad * 2 nætter på Lomas del Volcán inkl. morgenmad * 2 nætter på Cloud Forest Lodge inkl. morgenmad * 4 nætter på Hotel Karahé inkl. morgenmad * transfer fra Barcelo Palma Real Hotel til San José lufthavn * Bidrag til sikkerheds- og rejsegarantifond samt ansvarsrisikoforsikring Bemærk! På busrundrejsen CR2B er billeje IKKE inkluderet! Ikke inkluderet * Afrejseskat fra San José 26 USD * Drikkepenge * Forplejning der ikke er anført i programmet * Afbestillingsforsikring (6 % af prisen) * Rejseforsikring * Øvrige måltider Bemærk Der må kun medbringes 12 kg bagage pr. person på turen til Tortuguero Nationalpark. I kan derfor opmagasinere jeres overskydende bagage på hotellet i San José inden afrejsen og afhente det igen på dag 6, hvor I kører fra Turrialba til Alajuela. Billejen er en grp. L. Lejen inkluderer obligatorisk basis og udvidet forsikring samt 1 chauffør. Yderligere chauffør koster 20,-kr. pr. dag og leje af GPS koster 85,-kr. pr. dag. Der betales depositum ved afhentning af bilen – beløbets størrelse afhænger af, om I lejer bil med eller uden GPS samt, om I ønsker en mobiltelefon i bilen til indenrigsopkald. Kontakt InterTravel for yderligere informationer. Priser omkring jul/nytår og påske er med forbehold for ændringer, da flere hoteller har andre prissætninger i disse perioder af året. Der kan på enkelte hoteller også forekomme tillæg for obligatorisk jule- eller nytårsmiddag. Information Kontakt os for yderligere information og priser. Børn u/11 år Max. 2 børn u/11 år på værelset. Bemærk Der tages forbehold for trykfejl, ledig kapacitet på fly, hotel samt for ændringer i skatter og afgifter. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||