Kontakt os
 
UDVALGTE TILBUD

Phuket Badeferie

Thailand | 13 dage
Fra kr: 6.990,-

Islands in the sun

Thailand | 16 dage
Fra kr: 15.290,-

Jomtien Badeferie

Thailand | 13 dage
Fra kr: 6.990,-

Thailand 

Rejse til Thailand - Smilets Land

Thailand har mange ansigter, fælles for dem alle er smilet. Fra de høje, frodige bjerge i det skjulte nordlige Thailand, hvor du kan fordybe dig i naturoplevelser og beundre den lokale stammekultur i Chiang Mai til landets bankende hjerte – Bangkok.

Fra travle Bangkoks mange indkøbscentre, overvældende trafik og roen i de højtidelige templer, kan du rejse til den frodige regnskov i Khao Sok Nationalpark, hvor du bor i en junglecamp i charmerende luksustelte på flåder direkte på den smukke Cheow Larn sø. Rejs gennem fantastiske naturområder fyldt med dyreliv og imponerende og betydningsfulde buddhistiske steder. Tag på trekking i nationalparkerne og tag en kano op ad floden for at fange et glimt af den sjældne lyserøde delfin. Udforsk mangrovesumpene og rid på en elefant gennem regnskoven og besøg den legendariske Longneck-stamme.
 

En rejse med historie og kultur eller bare afslapning - et væld af oplevelser

Thailand byder på mange højdepunkter. Det kan være et besøg til den historiske, Broen over River Kwai, en tur i kongernes fodspor til det historiske Hua Hin, en dejlig ferieby med et godt udvalg af restauranter og gode shoppingmuligheder i forretninger og på markeder. Hua Hins skønne klima gør at man kan rejse dertil hele året.
Eller nyd en dejlig badeferie på en af de mange smukke bounty-øer, landet er kendt for. Fra det spændende og pulserende Phuket, hvor der er oplevelsesmuligheder for hele familien, til de mere rolige omgivelser og hvide sandstrande med svajende palmer på Phi Phi eller et besøg på kokospalmernes Ø - Koh Samui, hvis kendeteg er dens utrolige skønhed og afslappede atmosfære.

Hvis man søger en mindre ø er Koh Tao perfekt med sine fantastiske strande og sine små hyggelige bungalowsresorts – de store hotelkæder har heldigvis ikke opdaget denne perle endnu. Koh Tao er kendt som Thailands dykker- og snorkleparadis. En times sejllads fra Koh Samui finder man Koh Phangan, der har vidunderlige skønne strande og også en fantastisk smuk natur. Længere nordpå tæt ved den grænsen til Cambodja, ligger øen Koh Chang, der betyder elefantøen. Den har fået sit navn, fordi den set fra luften har form som et elefanthoved. Øen, der er Thailands 2. største, er udlagt som Nationalpark. Dyrelivet er rigt og øen er en af de bedst bevarede nationalparker i Sydøstasien. Her er der mulighed for at se de langarmede gibbon- og languraber.
 

Sol og strand - de mange øer og de smukkeste oplevelser på rejsen

Familieferie - så er både Phuket, Khao Lak og Koh Samui gode rejsemål, hvor man kombinere ferien med skønne strande og masser af udflughtsmulieheder. F.eks. til den smukke Khao Sok Nationalpark med oplevelser som trekking, kano/kajak, rideture på elefantryg gennem regnskoven og meget mere er i vente. Eller besøg Krabi der har Thailands måske smukkeste og mest særprægede natur, med enestående kalkstensklipper i det turkisgrønne hav.

Til jer der ikke kan få nok af at snorkle tilbyder vi f.eks. 3 dages tursnorkelsafari hvor i sejler med båden M/V Sanuk III og opdager de smukke rev omkring Similan-øerne ud for Thailands vestkyst – en sjov og anderledes tur. Eller I kan kombinere jeres rejse med en 4 dages tur i husbåd i Khao Laem søen, hvor der hver dag ankres et nyt sted.

Er du ikke sikker på, hvilken type ferie, du gerne vil tage? Afhængig af hvilken tid af året du ønsker at rejse, og hvilken form for Thailand ferie du er på jagt efter - familieferie, badeferie eller bryllupsrejse – kan vi hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige kombination af oplevelser. Kontakt os for et tilbud på netop din tur.