Tilmelding til nyhedsmail. Indtast din E-mail adresse:
 

CO2 neutral site

EXPLORE - flere oplevelser

Mere end 400 oplevelses-, kultur- og adventure rundrejser i små grupper med engelsk rejseleder. Rejs som par eller alene sammen med berejste globetrottere fra flere lande.

En verden af inspiration

I InterTravels mange kataloger finder du en verden af inspiration og et væld af spændende individuelle rundrejser, fly´n drive, badeferier og familierejser. Læs evt. kataloger online.

USA - NYT KATALOG

Skal det være det historiske og naturskønne New England eller Washingtons imponerende monumenter. Er I til store naturoplevelser i de betagende nationalparker i Rocky Mountains. Turen langs Stillehavets kyst står højt på manges ønskeseddel sammen med storbyerne Los Angeles og San Francisco. Mulighederne er uendelige - og USA er absolut mulighedernes land!  

Læs katalog online
Bestil katalog
Se alle USA rejser

THAILAND - Bangkok, Chiang Mai og badeferie

Oplev Bangkok og Chiang Mai kombineret med en hyggelig badeferie til en fantastisk pris. Efter 3 oplevelsesrige dage i Bangkok rejser I til Nordthailands hovedstad Chiang Mai. Byen har alt hvad en storby skal have, men har også formået at bevare sin charme og rolige tempo. Chiang Mai er et godt udgangspunkt for trekkingture, elefantridning og bambus-rafting. I slutter rejsen i Hua Hin, på Phuket eller Koh Samui med 6 dages afslapning, badning og shopping.  


FLORIDA - 14 dage i eget hus

Hold ferie i villa med privat swimmingpool f.eks. med 7 dage i Orlando og 7 dage i Naples. Alle ejendomme ligger i pæne beboelsesområder. I Orlando-området med max. 15-25 minutters kørsel til de store attraktioner. I Naples ligger husene max. 15 km fra stranden, tæt ved områdets mange golfbaner og med godt en time Everglades. Husene er privatejede, nydeligt møblerede og udstyrede med køkkengrej, mikroovn, vaskemaskine, tørretumbler, TV, telefon og aircondition. (Pris pr. person i 6-personers hus)

THAILAND - Mystik og landlig idyl - Rundrejse med dansk rejseleder

Oplev smukke templer og duftende gadekøkkener i Bangkok, Rose Garden og det farverige flydende marked. Mærk historiens vingesus i den gamle kongeby Auytthaya og lad jer fascinere af de smukke naturscenerier ved Mae Sot. Besøg natmarked i Chiang Mai, bjergstammer og en af Thailands bedste elefantlejre, mens turen til Den Gyldne Trekant foregår på en fredfyldt flodbåd op ad Meakok Floden. Denne oplevelsesmættede rundrejser kan afsluttes med 4 afslappende dage i Hua Hin.
Læs kataloget online

BALI - Klassisk rundrejse

Oplev det bedste af Bali i jeres eget tempo. Smukke rismarker, majestætiske bjerge, vulkansøer, flotte templer og ikke mindst den balinesiske folkesjæl med dens afslappende og smittende livsglæde. På denne individuelle rundrejse kommer I Bali rundt fra shopping og strand-
områderne i syd via de hyggelige kunstnerbyer midt på øen til de øde vulkanstrande i nord. Transporten foregår i privat minibus dygtig guidet af jeres private engelsktalende rejseleder.

JORDAN - Lawrence´s Arabia

Jordans bjerge og ørken stråler med deres egen unikke trøstesløse skønhed. Det er disse solstegte wadis og gigantiske granitklipper som I skal opleve på denne spændende rundrejse, og som Lawrence beskriver i sin bog Seven Pillars of Wisdom. Lad jer også fascinere af Petra, den rosenrøde by der er udhugget i klipperne, Wadi Rum’s sandfyldte kløfter og antikke Jerash. Naturligvis bliver der også tid til en dukkert i Det røde Hav, og noget man nok bedst betegner som en "smutter" i Det døde Hav.

BORNEO - Hen hvor peberet gror

Oplev den smukke natur, frodig jungle, mangroveskove, skønne orangutanger, finurlige næseaber, spændende Ibanfolk i karakteristiske langhuse og hyggelige Kuching by og afslut ferien med 6 herlige dage på Damai Beach med afslapning på stranden og udflugter rundt i det natursmukke område - en rejse for livet!



THAILAND - Phuket sol & strand

Phuket er uden tvivl Thailands mest populære ferieø. Her finder I et stort udbud af restauranter, barer, shopping og et hav af muligheder for aktiv ferie med snorkling, dykning, jet-ski, bungy jump og nå ja, I kan også bare nyde de smukke strande og hinanden. 
Rejsen inkluderer flybillet t/r, 10 nætter på hyggelige Orchidacea Resort, transport mellem lufthavn og hotel t/r, skatter og gebyr. Kort sagt - en super pris til de hurtige.


COSTA RICA - Highlights & Manuel Antonio

På denne oplevelsesrige ferie skal I blandt andet opleve San Jose, naturskønne Tortuguero Nationalpark og den idylliske by Turrialba med de imponerende ruiner i Guayabo. I Poás og La Fortuna står den på vulkankratere, flydende lava og smuk natur, mens Monteverde byder på smukke farvestrående fugle tågeregnskoven og masser af "frilufts" aktiviteter. I afslutter rejsen med afslapning ved stranden Manuel Antonio ud til ved Stillehavet.

Frederiksholms Kanal 2 | 1220 København K | Tel 33 15 00 77 | info@intertravel.dk
web: Travelmarket Interactive